Worldwide Guide to Women in Leadership
KVINDELIGE REGERINGSCHEFER

1960-65, 1970-77 og 1994-2000 Sirimavo Ratwatte Dias Bandaranaike, Sri Lanka
Efter mordet på hendes mand, Premierminister Solomon Bandaranaike i 1959, overtog hun ledelsen af Sri Lanka Freedom Party og blev året efter regeringschef første gang. I 1994 blev hun udnævnt til viceregeringschef af hendes datter, Chandrika Kumaratunge, der var blevet Premierminister. Da Chandrika kort efter blev valgt til præsident blev Sirimavo igen regeringschef.  Døde kort efter at hun forlod posten. Levede (1916-2000).

1966-77 og 1980-84 (†) Indira Gandhi, Indien
Datter af Indiens første Premierminister, Jawaharlal Nehru, der døde i 1964. Samme år blev hun første gang minister i regeringen og to år efter overtog hun posten som regeringschef. Fra 1975-77 var Indien i undtagelstilstand og hun suspenderede parlamentet. Genvalgt i 1980 men myrdet af sin Sikh-livvagt. Efterfulgt af søn, Rajiv, der blev myrdet af en Tamilsk terrorist nogle år senere. Hans italienskfødte enke, Sonja, er i dag leder af Kongrespartiet og kandidat til posten som regerinschef. Indira levede (1917-84).

1969-974  Golda Meïr, Israel
Ambassadør til Sovjetunionen 1948-49, arbejdsminister 1949-56 og udenrigsminister 1956-64. Gik af efter Yom Kippur-krigen. Levede (1898-1978).

1975-76 Élisabeth Domitién, Den Centralafrikanske Republik
Udnævnt til regeringschef af sin fætter, præsident Bokassa, der senere udråbte sig selv til kejser. Levede (1926-?97).

1979-90  Margaret Thatcher, Storbritannien
MP 1959-90, Vice-Pensionsminister 1961-64, Undervisningsminister 1970-74, Oppositionsleder 1975-78.  I 1990 udnævnt tilBaroness Thatcher of Kestaven og medlem af House of Lords (f. 1925-)

1979-80 Maria de Lourdes Ruivo da Silva Pintasilgo, Portugal
Vice-Social-Minister 1974, ambassadør til UNESCO 1975-79,  og Socialminister 1974-75, Præsidentkandidat 1986, og senere MEP. Hun levede (1930-2004).

1980-95 Dame M. Eugenia Charles, Dominica
Leder
af Dominican Liberty Party 1964-94 og 1974-80 også Oppositionsleder. Også udenrigs-, forsvars- og finansminister mm.  Levede (1916-2005).

1981, 1986-89 og 1990-96 Gro Harlem Brundtland, Norge
Miljøminister 1974-79, 1981-93 Leder af Arbeiderpartiet, 1998-2003 Generaldirektør for WHO (f. 1939-).

1982-86 Milka Planinc, Jugoslavien

Formand for Kroatiens Parlament 1967-71, Leder af Kommunistpartiet i Kroatien
1971-82. (f. 1924-).

1988-90 og 1993-96 Benazir Bhutto, Pakistan
Datter af Præsident Zulfikar Ali-Bhutto, der blev henrettet i 1979. Co-Formand 1984-94 (sammen med moderen Nusrat Bhutto) og fra 1994 Leder af Pakistan People's Party. 1977-84 i husarrest og 1984-86 i eksil. I eksil igen 1997-2007. Dræbt ved et attantat under valgkampen i 2008. Hendes tre børn er født 1988, 1989 og 1993. Levede (1953-2008).

1990-91 Kasimiera Prunskiené, Litauen
Vice-Statsminister of Økonomiminister 1989-90. Hun var blandt uafhængighedslederne og blev regeringschef efter selvstændighedserklæringen 11.03.90, som blev internationalt anerkendt 06.09.91. Medlem af parlamentet og 2002 præsidentkandidat. (f. 1945-).

1991-96 og 2001- Begum Khaleda Zia, Bangladesh
Katapulteret ind på den politiske scene efter at hendes mand, Zia-ur-Rahman, Premierminister 1976-77 og præsident 1977-81, blev myrdet. Hun blev sat i husarrest og fængslet mange gange gennem de 9 års militærdiktatur, indtil hun vandt valget i 1991. (f. 1945- ).

1991-92 Edith Cresson, Frankrig
Minister of Landbrug, Fiskeri og Fødevare 1981-83, Udenrigshandelsminister 1983-84, Industriminister 1984-86, Europaminister 1988-90. EU-Kommissær for Forskning, Uddannelse og Ungdom 1995-99, og hendes problematiske finansielle transaktioner førte til at hele kommissionen måtte gå af. (f. 1934-).

1992-93 Hanna Suchocka, Polen
Ledende medlem og formand for forskellige højreorienterede partier og leder af en 7-partis koalitionsregering. Justitsminister 1997-2000 og fra 2002 ambassadør til Vatikanet. (f. 1946-).

1993-94 Sylvie Kinigi, Burundi
Også fungerende præsident under borgerkrigen i landet. (f. 1952-).

1993-96  Tansu Çiller, Tyrkiet
Økonomiminister
1991-93,  Viceregeringschef og Udenrigsminister 1996-97. Formand for DYP, 1993-2003. (f. 1946-).

1993 Kim Campbell, Canada
1990-93 Justitsminister 1993 Forsvarsminister. Hun overtog posten som leder af De Konservative på grund af forgængerens store upopularitet. Partiet kun to pladser i parlamentet ved valget 1993 og året efter gik hun af som partileder. (f. 1947-).

1993-94 (†) Agathe Uwilingiyimana, Rwanda
Undervisningsminister 1992-93. Hun blev dræbt af medlemmer af Hutu-præsident livvagten sammen med sin familie og 10 belgiske soldater dagen før hun ville være gået af. Levede (1953-94).

1994-95 (Fungerende) Reneta Ivanova Indzhova, Bulgarien
Ledede en teknokrat-overgangsregering. Vice-Regeringschefen var Hristina Vucheva, som også var Økonomi- og Finansminister. 1995 kandidat til posten som borgmester i Sofia, 2001 Præsidentkandidat og samme år formand for Den Demokratiske Alliance. (f. 1953-).

1994 Chandrika Bandaranaike Kumaratunga, Sri Lanka
Chief Minister for Western Province 1993-94, efter et par få måneder valgt som Præsident, hvorefter hun udnævnte sin mor, Sirivamo Bandaranaike, til Premierminister. (f. 1945-).

1995-96 Claudette Werleigh, Haïti
Socialminister 1990-91, Udenrigsminister 1993-95 (f. 1946-).

1996-2001 Sheikh Hashina Wajed, Bangladesh
Da hendes far, premierminister Sheikh Mujibur Rahman blev dræbt sammen med det meste af hendes øvrige familie under et militærkup i 1975 overtog hun ledelsen af Awami League.  (f. 1945-).

1997  Janet Jagan, Guyana
Efter mange år i politik overtog hun posten som regeringschef efter hendes mand, Præsident Dr. Cheddi Bharat Jagan, døde. Kort efter valgt til landets første hvide og kvindelige præsident. Født som Janet Rosenberg i Chicago.  (f. 1920-).

1997-99  Jenny Shippley, New Zealand
Minister for Kvindeanliggender 1990-98, Socialminister 1990-93, 1993-96 Sundhedsminister, 1996-97 Transportminister. Hun blev leder af National Party efter at have iværksat et kup mod den forrige leder. 1999-2001 Oppositionsleder (f. 1952-).

1999 og 1999 (Fungerende) Irena Degutiené, Litauen
Vice-Sundhedsminister 1994-97 og Social- og Arbejdsminister 1997-2000. Som den højest rangerende minister overtog hun to gange posten som fungerende regeringschef under forskellige regeringskriser, hvor statsministeren var trådt tilbage. (f. 1949-).

1999 (Fungerende) Tuya Nyam-Osoriyon, Mongoliet
Udenrigsminister 1998-2000. Fungerede som regeringschef efter forgængeren gik af. (f. 1958-).

1999- Helen Clark, New Zealand
MP siden 1981, Boligminister 1987-89, Vice-Premier og Arbejds- og sundhedsminister, Leder af Labour siden 1993 og Oppositionsleder frem til 1999.  (f. 1950-).

2001-02 Mame Madior Boye, Sénégal
Justitsminister
2000-01 og i 2002 også forsvarsminister. (f. 1940-).

2002 (Fungerende) Chang Sang, Sydkorea
Hun blev udnævnt til fungerende regeringschef efter at hun var blevet nomineret til posten af præsidenten. Men hendes udnævnelse blev afvist af parlamentet efter en uge. (f. 1939-).

2002-03 og 2003-04 Maria das Neves Ceita Batista de Sousa, São Tomé e Príncipe
I årene 1999-2001 Økonomiminister, 2001-02 Finansminister. I juli 2003 blev hun sammen med præsidenten og den øvrige regering afsat under et militærkup. Genindsat efter en uge, men fyret året efter pga anklager om korruption. (f. 1958-).

2003 Anneli Jäätteenmäki, Finland
Finland var kun det andet land, der både havde en kvindelig præsident og statsminister i en uge, da hun måtte gå af efter en skandale. Hun var Justitsminister 1994-95  og har været 2000 formand for Centerpartiet siden 2000,  2003 også kortvarigt Formand for Parlamentet. (f. 1955-).

2003 Dr. Beatriz Merino Lucero, Peru
Senator 1990-92, Kongresmedlem 1995-2000 (f. 1949-).

2004- Luísa Días Diogo, Mozambique
Samtidig Finansminister, en post hun har haft siden 2000.Tidligere Vice-Fiansminister og embedsmand. (f. 1958-).

2004 og 2004 (Fungerende) Radmila Sekerinska, Makedonien
Som Vice-Stateminister og Minister for Europæisk Integration overtog hun posten som fungerende statsminister efter at hendes forgænger blev valgt til præsident og indtil udpegningen af en ny statsminister. Senere igen fungerende regeringschef da hendes forgænger gik af. (f. 1972-).

2005 og 2007-  Yuliya Tymoshenko, Ukraine  
1997-98 Formand for Statskomiteen for Budget, Vice-Ministerpræsident med ansvar for Energi  2000-01. Oppositionsleder fra 2001. (f. 1961-).

2005-06
Maria do Carmo Silveira, São Tomé e Princípe
Nationalbanksguvernør 1999-2005 og ledende medlem af Bevægelsen for Sao-Tomes Befrielse-Social Demokratiske Parti, MLSTP-PSD. Samtidig Finansminister. (f. 1961-).

2005 Fungerende Premierminister Cynthia A. Pratt, Bahamas
Hun tog over som fungerende regeringschef da premierministeren fik et slagtilfælde. Hun var vice-premierminister og sikkerhedsminister 2002-06. Tidligere var hun viceoppositionsleder og næstformand for The Progressive Liberal Democratic Party fra omkring 2000. Tidligere sygeplejerske og mor til seks. (b. 1945-).

2005- Forbundskansler Angela Merkel, Tyskland
I 1990 viceregeringstalsmand i DDR, 1990-98 næstformand for CDU, 1991-94 forbundsminister for kvinder og ungdom, forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed, 1993-2000 formand for CDU i iMecklenburg-Vorpommern, 1998-2000 feneralsekretær og siden 2000 formand for CDU og ligeledes gruppeformand i Forbundsdagen 2002-05. (f. 1954-).

2006- Ministerpræsident Emily de Jongh-Elhage, De Nederlandske Antiller (Hollandsk Eksternt Territorium)
Rådmand for offentlige arbejder og boliger på Curaçao 1998-99, Rådmand for uddannelse, sport og kultur 1999-2002, kultur- og undervisningsminister i de Nederlandske Antiller 2002-03 og igen rådmand på Curaçao 2004-05 igen med ansvar for offentlige arbejder og bBoliger. Fra 2005 leder af De Partido Antia Restrukturá (PAR)


2006-07 Premierminister Portia Simpson-Miller, Jamaica
Parlamentsmedlem siden 1976, juniorminister 1976-82, vicepæsident for People's National Party 1978-2006 og en række minisiterposter siden 1989. Fungerende regeringschef adskillige gange, når premierministeren var udenlands. (f. 1946-).

2006-07 Ministerpræsident Han Myung-sook, South Korea
Hun var fængslet 2 år i 1970erne under diktaturet. Parlamentsmedlem siden 2000 og ligestillingsminister 2001-03 og miljøminister 2003-04 (b. 1944-).
 

Sidst opdateret 26.01.08