Worldwide Guide to Women in Leadership
KVINDELIGE REGERINGSCHEFER
1960-65, 1970-77 og
1994-2000 Sirimavo Ratwatte Dias Bandaranaike, Sri Lanka
Efter mordet på hendes mand, Premierminister Solomon Bandaranaike i 1959,
overtog hun ledelsen af Sri Lanka Freedom Party
og blev året efter regeringschef første gang. I 1994 blev hun udnævnt til
viceregeringschef af hendes datter, Chandrika Kumaratunge, der var blevet
Premierminister. Da Chandrika kort efter blev valgt til præsident blev
Sirimavo igen regeringschef. Døde kort efter at hun forlod posten.
Levede (1916-2000).
1966-77 og 1980-84 (†) Indira
Gandhi, Indien
Datter af Indiens første Premierminister,
Jawaharlal Nehru, der
døde i 1964. Samme år blev hun første gang minister i regeringen og to år
efter overtog hun posten som regeringschef. Fra 1975-77 var Indien i
undtagelstilstand og hun suspenderede parlamentet. Genvalgt i 1980 men
myrdet af sin Sikh-livvagt. Efterfulgt af søn, Rajiv, der blev myrdet af en
Tamilsk terrorist nogle år senere. Hans italienskfødte enke, Sonja, er i dag
leder af Kongrespartiet og kandidat til posten som regerinschef. Indira
levede (1917-84).
1969-974 Golda Meïr, Israel
Ambassadør til Sovjetunionen
1948-49,
arbejdsminister
1949-56
og udenrigsminister
1956-64.
Gik af efter Yom Kippur-krigen. Levede
(1898-1978)
1975-76 Élisabeth Domitién, Den Centralafrikanske
Republik
Udnævnt til regeringschef af sin fætter, præsident
Bokassa, der
senere udråbte sig selv til kejser. Levede
(1926-?97).
1979-90 Margaret Thatcher,
Storbritannien
MP 1959-90, Vice-Pensionsminister 1961-64, Undervisningsminister
1970-74,
Oppositionsleder 1975-78. I 1990
udnævnt tilBaroness Thatcher of Kestaven og medlem af House of Lords (f. 1925-)
1979-80 Maria de Lourdes Ruivo da Silva
Pintasilgo, Portugal
Vice-Social-Minister 1974, ambassadør
til UNESCO 1975-79,
og Socialminister 1974-75,
Præsidentkandidat 1986, og senere MEP.
Hun levede (1930-2004)
1980-95 Dame M. Eugenia Charles,
Dominica
Leder
af Dominican Liberty Party 1964-94
og 1974-80
også
Oppositionsleder.
Også udenrigs-, forsvars-
og finansminister mm.
Levede (1916-2005)
1981, 1986-89 og 1990-96 Gro
Harlem Brundtland, Norge
Miljøminister 1974-79, 1981-93
Leder af Arbeiderpartiet, 1998-2003
Generaldirektør for WHO (f. 1939-).
1982-86 Milka Planinc, Jugoslavien
Formand for Kroatiens
Parlament 1967-71, Leder af Kommunistpartiet i Kroatien
1971-82. (f.
1924-).
1988-90 og 1993-96 Benazir Bhutto,
Pakistan
Datter af Præsident Zulfikar
Ali-Bhutto, der blev henrettet i 1979. Co-Formand
1984-94
(sammen med moderen Nusrat
Bhutto) og fra 1994 Leder
af Pakistan People's
Party. 1977-84 i
husarrest og 1984-86 i eksil.
I eksil igen 1997-2007. Dræbt ved et attantat under valgkampen i 2008.
Hendes tre børn er født
1988, 1989 og
1993. Levede (1953-2008).
1990-91 Kasimiera Prunskiené, Litauen
Vice-Statsminister of Økonomiminister 1989-90. Hun var blandt
uafhængighedslederne og blev regeringschef efter selvstændighedserklæringen
11.03.90,
som blev
internationalt anerkendt
06.09.91.
Medlem af
parlamentet og 2002 præsidentkandidat. (f. 1945-).
1991-96 og 2001- Begum Khaleda Zia,
Bangladesh
Katapulteret ind på den politiske scene
efter at hendes mand,
Zia-ur-Rahman,
Premierminister 1976-77
og præsident
1977-81, blev
myrdet. Hun blev sat i husarrest og fængslet mange gange gennem de 9 års
militærdiktatur, indtil hun vandt valget i 1991.
(f. 1945- )
1991-92 Edith Cresson, Frankrig
Minister of Landbrug, Fiskeri og Fødevare
1981-83,
Udenrigshandelsminister
1983-84, Industriminister 1984-86, Europaminister 1988-90.
EU-Kommissær
for Forskning, Uddannelse
og Ungdom 1995-99,
og hendes problematiske finansielle transaktioner førte til at hele
kommissionen måtte gå af.
(f.
1934-).
1992-93 Hanna Suchocka, Polen
Ledende medlem og formand for forskellige
højreorienterede partier og leder af en 7-partis koalitionsregering.
Justitsminister 1997-2000
og fra 2002 ambassadør til
Vatikanet. (f.
1946-).
1993-94 Sylvie Kinigi, Burundi
Også fungerende præsident under borgerkrigen i landet. (f.
1952-).
1993-96 Tansu Çiller, Tyrkiet
Økonomiminister
1991-93,
Viceregeringschef og Udenrigsminister
1996-97.
Formand for DYP,
1993-2003. (f.
1946-).
1993 Kim Campbell, Canada
1990-93
Justitsminister 1993
Forsvarsminister. Hun
overtog posten som leder af De Konservative på grund af forgængerens store
upopularitet. Partiet kun to pladser i parlamentet ved valget 1993
og året efter gik hun af som partileder. (f. 1947-)
1993-94 (†) Agathe Uwilingiyimana, Rwanda
Undervisningsminister
1992-93.
Hun blev dræbt af
medlemmer af Hutu-præsident
livvagten sammen med sin familie og 10 belgiske soldater dagen før hun
ville være gået af. Levede (1953-94)
1994-95 (Fungerende)
Reneta Ivanova Indzhova,
Bulgarien
Ledede en teknokrat-overgangsregering. Vice-Regeringschefen var Hristina Vucheva,
som også var Økonomi- og Finansminister. 1995 kandidat til posten som
borgmester i Sofia, 2001 Præsidentkandidat og samme
år formand for Den Demokratiske Alliance. (f. 1953-).
1994 Chandrika Bandaranaike Kumaratunga, Sri
Lanka
Chief
Minister for
Western Province
1993-94, efter et par få
måneder valgt som Præsident, hvorefter hun udnævnte sin mor, Sirivamo
Bandaranaike, til Premierminister.
(f. 1945-)
1995-96 Claudette Werleigh, Haïti
Socialminister
1990-91,
Udenrigsminister 1993-95
(f.
1946-).
1996-2001 Sheikh Hashina Wajed,
Bangladesh
Da hendes far, premierminister
Sheikh Mujibur Rahman
blev dræbt sammen
med det meste af hendes øvrige familie under et militærkup i 1975 overtog
hun ledelsen af Awami
League. (f.
1945-).
1997 Janet Jagan, Guyana
Efter mange år i politik overtog hun posten
som regeringschef efter hendes mand, Præsident
Dr. Cheddi Bharat Jagan,
døde. Kort efter valgt til
landets første hvide og kvindelige præsident. Født som
Janet Rosenberg i Chicago.
(f.
1920-).
1997-99 Jenny Shippley, New Zealand
Minister for Kvindeanliggender 1990-98, Socialminister 1990-93,
1993-96 Sundhedsminister, 1996-97 Transportminister. Hun blev leder af
National Party
efter at have iværksat et kup mod den forrige leder.
1999-2001
Oppositionsleder
(f.
1952-).
1999 og 1999 (Fungerende) Irena Degutiené, Litauen
Vice-Sundhedsminister
1994-97
og Social- og Arbejdsminister 1997-2000. Som den højest rangerende minister overtog
hun to gange posten som fungerende regeringschef under forskellige
regeringskriser, hvor statsministeren var trådt tilbage. (f. 1949-).
1999 (Fungerende) Tuya Nyam-Osoriyon, Mongoliet
Udenrigsminister 1998-2000. Fungerede som
regeringschef efter forgængeren gik af.
(f. 1958-).
1999- Helen Clark, New Zealand
MP siden
1981,
Boligminister
1987-89, Vice-Premier
og Arbejds- og sundhedsminister, Leder af Labour siden 1993 og
Oppositionsleder frem til 1999.
(f.
1950-).
2001-02 Mame Madior Boye, Sénégal
Justitsminister
2000-01
og i 2002 også forsvarsminister.
(f. 1940-).
2002 (Fungerende)
Chang Sang, Sydkorea
Hun blev udnævnt til fungerende regeringschef efter at hun var blevet
nomineret til posten af præsidenten. Men hendes udnævnelse blev afvist af
parlamentet efter en uge. (f.
1939-).
2002-03 og 2003-04 Maria
das Neves Ceita Batista de Sousa, São Tomé e Príncipe
I årene 1999-2001
Økonomiminister,
2001-02 Finansminister.
I juli 2003 blev hun sammen med præsidenten og den øvrige regering afsat
under et militærkup. Genindsat efter en uge, men fyret året efter pga
anklager om korruption.
(f.
1958-).
2003
Anneli
Jäätteenmäki, Finland
Finland var kun det andet
land, der både havde en kvindelig præsident og statsminister i en uge, da
hun måtte gå af efter en skandale. Hun var Justitsminister 1994-95
og har været 2000
formand for Centerpartiet siden 2000, 2003
også kortvarigt Formand for
Parlamentet.
(f. 1955-).
2003
Dr. Beatriz Merino Lucero, Peru
Senator
1990-92, Kongresmedlem 1995-2000
(f. 1949-).
2004- Luísa Días Diogo,
Mozambique
Samtidig Finansminister, en post hun har haft siden 2000.Tidligere
Vice-Fiansminister og embedsmand. (f. 1958-).
2004 og 2004 (Fungerende) Radmila Sekerinska, Makedonien
Som Vice-Stateminister og Minister for Europæisk Integration overtog hun posten
som fungerende statsminister efter at hendes forgænger blev valgt til præsident
og indtil udpegningen af en ny statsminister. Senere igen fungerende
regeringschef da hendes forgænger gik af. (f. 1972-).
2005
og 2007- Yuliya Tymoshenko, Ukraine
2005-06
Maria do Carmo Silveira,
São Tomé e Princípe
Nationalbanksguvernør 1999-2005 og ledende medlem af
Bevægelsen for Sao-Tomes Befrielse-Social Demokratiske Parti, MLSTP-PSD.
Samtidig Finansminister. (f.
1961-).
2005 Fungerende
Premierminister Cynthia A. Pratt, Bahamas
Hun tog over som fungerende regeringschef da premierministeren fik et
slagtilfælde. Hun var vice-premierminister og sikkerhedsminister 2002-06. Tidligere var hun viceoppositionsleder og næstformand for The Progressive
Liberal Democratic Party fra omkring 2000. Tidligere sygeplejerske og mor til
seks. (b. 1945-).
2005- Forbundskansler Angela Merkel, Tyskland
I 1990 viceregeringstalsmand i DDR, 1990-98 næstformand for CDU, 1991-94
forbundsminister for kvinder og ungdom, forbundsminister for miljø,
naturbeskyttelse og reaktorsikkerhed, 1993-2000 formand for CDU i
iMecklenburg-Vorpommern, 1998-2000 feneralsekretær og siden 2000 formand for CDU
og ligeledes gruppeformand i Forbundsdagen 2002-05. (f. 1954-).
2006- Ministerpræsident Emily de Jongh-Elhage, De Nederlandske Antiller (Hollandsk
Eksternt Territorium)
Rådmand for offentlige arbejder og boliger på Curaçao 1998-99, Rådmand for
uddannelse, sport og kultur 1999-2002, kultur- og undervisningsminister i de
Nederlandske Antiller 2002-03 og igen rådmand på Curaçao 2004-05 igen med ansvar
for offentlige arbejder og bBoliger. Fra 2005 leder af De Partido Antia
Restrukturá (PAR)
2006-07 Premierminister Portia Simpson-Miller, Jamaica
Parlamentsmedlem siden 1976, juniorminister 1976-82, vicepæsident for
People's National Party 1978-2006 og en række minisiterposter siden 1989.
Fungerende regeringschef adskillige gange, når premierministeren var udenlands.
(f. 1946-).
2006-07 Ministerpræsident Han Myung-sook, South Korea
Hun var fængslet 2 år i 1970erne under diktaturet. Parlamentsmedlem siden
2000 og ligestillingsminister 2001-03 og miljøminister 2003-04 (b. 1944-).
Sidst opdateret 26.01.08